Er du til secondhand tøj fra 60-70-80-90-00’erne, så er du kommet til det rette sted, når du besøger Hello Vintage på Bæredygtig livsstil.

Her finder du et kæmpe udvalg af vintagetøj, som matcher tidens tendenser og kommende trends. Og hvis du er fløjtende ligeglad med trends og tendenser, og har din egen personlige stil, så kan du helt sikkert alligevel finde noget tøj, som du synes er super cool.  Der er  secondhand vintage sweatshirts, kjoler, strik og et bredt sortiment af håndplukkede vintage styles. Louise og Frederik (som er ægteparret, der arrangerer Hello Vintage) har i den grad fingeren på pulsen og ved hvad der rører sig på den danske modescene.  

Konceptet er yderst enkelt. Du raider stativerne og bunkerne for alt det vintage og retro tøj, du kan tænke dig. Tøjet vejes ved kassen, og du betaler for den eksakte vægt. Kiloprisen er 300 kr. Enkelt og billigt. Det er da bæredygtig shopping. 

Du kan læse mere om Hello Vintage og se, hvor der afholdes øvrige kilomarkeder på hellovintage.dk.