BÆREDYGTIG livsstil - AALBORG 2020

BÆREDYGTIG livsstil - AALBORG 2020 er for dig, der ønsker at leve mere bæredygtigt. Her kan du finde løsninger, budskaber og produkter til en livsstil, hvor bæredygtighed er i højsædet, så du kan være med til at gøre en forskel.

De fleste danskere ønsker at leve så bæredygtigt som muligt, så vores levevis ikke kommer til at gå ud over de kommende generationer. Men hvordan bliver vores livsstil bæredygtig? Betyder det noget, at vi tager skridt i retning af en mere bæredygtig livsstil? Der er ingen tvivl om, at selv de mindste tiltag, som vi hver især kan gøre, er med til at gøre en forskel, men som forbruger kan det være svært at vide, hvad der skal til for at leve bæredygtigt.

Derfor afholder AKKC den første messe med fokus på bæredygtig livsstil 31. oktober og 1. november. Her vil vi samle udstillere med løsninger, budskaber og produkter indenfor både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.  

Der vil blive præsenteret økologiske fødevarer, produkter til personlig hygiejne og rengøring, møbler og andre genbrugsprodukter til hjemmet, eksempler på cirkulær økonomi hvor affald og restprodukter genanvendes, reduktion af affald, energibesparelser, alternative varmekilder, tiltag som fokuserer på vores helbred og livskvalitet, løsninger til at få styr på regnvandet og meget andet.

  

Bæredygtig afvikling

Haloversigt