Bæredygtig afvikling og forplejning

For at afvikle BÆREDYGTIG livsstil - AALBORG 2020 på den mest bæredygtige måde har vi i Aalborg Kongres & Kultur Center fundet alternativer og initiativer, der trækker afviklingen i en mere bæredygtig retning.

UDSMYKNING

I forbindelse med udsmykningen anvendes belysningsløsninger, således roll-ups, plakater og bannere for så vidt muligt kan undgås. I de enkelte tilfælde, hvor vi ikke kan undgå trykte udsmykningsløsninger, er vi opmærksomme på at producere disse uden årstal og specifikke detaljer, så de kan genbruges. 

PAPIRLØS AFVIKLING

Til BÆREDYGTIG livsstil vil der ikke blive uddelt program og øvrig information i papirform. Relevant information såsom haloversigt, udstillere m.m. vil i stedet fra september 2020 være tilgængeligt på AKKC's app, som kan downloades i App Store eller Google Play

FORPLEJNING

Forplejningen i Restaurant Papegøjehaven og i Cafe Oasen vil bestå af et udvalg af vegetariske og veganske retter med årstidens grønt fra lokale leverandører. Derudover vil der ikke blive gjort brug af engangsservice, og eventuel madaffald køres gennem restaurantens madkværn, som omdanner resterne til biomasse, der efterfølgende bliver til biogas.

GENBRUG & AFFALDSSORTERING

Der vil være stor fokus på at forebygge potentielt affald, således vi holder affaldsmængden på et minimum. Uundgåeligt affald sorteres og skal enten materiale- eller energigenanvendes.